Mandler gror på mandeltræer og har en lang proces, der strækker sig over hele sommerperioden.
De optimale forhold til dyrkning af mandler er tørt vejr og meget sol. Derfor trives mandlerne ikke i det tempererede Europa, men dyrkes især i Spanien, Italien og Californien, som står for 80% af verdens mandelproduktion.

I sensommeren og starten af efteråret bliver mandlerne høstet. Det foregår ved, at maskiner ryster træerne, så mandlerne falder ud af skallen og ned på jorden. På jorden bliver de liggende og tørrer yderligere 8-10 dage, før de bliver fejet sammen og samlet op.